Om Næstved Bryghus

 

Dansk øl er verdensberømt. Siden brygger jacobsen hjembragte gær til at lave pilsnerøl, har den danske pilsner udviklet sig til et rent industriprodukt. De store bryggerier bruger “råfrugt” i form af majs og ris. Den udvikling har medført at der i de sidste 10 år er opstået næsten 200 små bryggerier, der vil lave øl som i gamle dage. Det kaldes den danske ølrevolution.

En af dem er Næstved bryghus. Efter en spæd start i 2013 gik det stærkt. Efter et par år udvidede vi sortimentet med ASK øl, der sælges gennem Interflora-butikker i hele landet. Maskinparken er løbende udskiftet så bryggeriet i dag er helt moderne med fuldautomatisk tryktapning og pasteurisering.

Brygmetoderne er stadig de samme, nemlig efter den tyske “Reinheitsgebot” der kun tillader malt, vand, gær og humle. Vi har ingen konserveringsmidler i vores øl. Det sørger vores tyske brygmester, Alexander Fritz for.

Vores vision har fra starten været, at vi ville lave det bedste øl af de bedste råvarer. Vores pilsnermalt kommer fra de nordligste bygmarker i Finland, Sverige og Danmark og en smule fra Litauen og Polen. Denne basismalt sikrer høj kvalitet og flot skum.

Bryghusets filosofi bygger på tradition sammen med fornyelse. Vi bruger traditionelle råvarer, den nye teknologi, men tilføjer samtidig fornyelse i brygteknikken. Det er ærligt håndværk og faktisk også kunst.